Mikkel Rosengaard

polakregneark

2011-11-21T03:12:00.006+01:00

Min husleje er lige blevet sat op. Med fyrre dollars om måneden. Så jeg nu betaler 860 dollars hver måned for mit værelse i Greenpoint - og det er vel at mærke uden varme og internet! Så kan man jo sige, at det ikke er så meget, sådan relativt set. New York er jo en af verdens dyreste byer og der er da mange, der betaler meget mere og det er jo også en stor lejlighed og -

Men på den anden side, så er fyrre jo dobbelt så meget som tyve og fire gange så meget som ti og jeg ved da godt at mine polske naboer kun betaler det halve - og det er ikke for et værelse vel at mærke, men for en hel lejlighed. Og det ved jeg fordi, at hende den lille polske dame med forklædet altid lige skal stoppe mig og sige ting som:
"Undskyld - har de også sat din husleje op?" Og det har de jo, så jeg nikker og så er det hun siger: "Hvad bilder de sig ind - hvem kan betale 500 dollars om måneden? for sådan en lille lejlighed? Tror de vi er lavet af penge!'

Ja - det er let at blive bitter.

Men heldigvis har jeg lært mig selv et lille trick, som man kan benytte, når man skal skrive sine huslejechecks og gerne vil undgå at blive små-deprimeret. Det er et simpelt trick og jeg vil da gerne dele det med mine ikke-eksisterende læsere. Det eneste man skal bruge er et stykke papir og en kuglepen, eller måske bare et word-dokument (notepad er også godt). Og så lister man ellers bare alle de gratis drinks man har fået til ferniseringer, magasin launches, receptioner og andre slikken-i-røven-fester den sidste måned, fx. på den her måde:

Performa 11 - 2 øl
WNYC diskussionsting - 2 prosecco
Whitney fernisering - 6 prosecco, 1 vodka/soda, 1 hvidvin
Westbeth ting - 5 prosecco
Storefront for Art and Architecture udklædningsting - 3 prosecco, 6 vodka/soda
BIG Arkitekterne har-fået-nye-kontorer-ting - 9 prosecco, 2 vodka/soda
Eddie Martinez fernisering - 2 øl
James Murphy promotion-ting - 8 vodka/soda
Joseph Grazi fernisering - 2 sake, 4 øl

(btw - check lige hvor sej Joseph er. Det er 130 udstoppede flagermus)

Ja, det kræver naturligvis, at man tager gode noter som måneden skrider frem. Men hvis man gør det, så kan man ellers begynde at lave et lille regnskab og sige til sig selv, at hvis hver drink bare havde kostet 5 dollars så har jeg jo faktisk sparet, la-mig-nu-se, 265 dollars. Og så begynder den husleje jo næsten at snige sig ind på polakkernes!

"The Venice Biennale is somewhere between Disneyland and the game of Risk"

2011-06-21T03:19:00.015+02:00

Som kuratorassistent er der ikke nogen, der kommer og henter dig i luften. Og der er heller ikke råd til at tage båden ind til byen. Så man må tage bussen og køre over lagunen på en betonbro - ikke noget med nogen Thomas Mann'ske tog-ankomster. Og når man så hiver sin alt for tunge kuffert ud af bussen, viser det sig, at vaparettokonduktørerne strejker.

Det gør de altid, fik jeg at vide af en ung kvinde. Vaporettokonduktørerne strejker altid dagen efter Festa della Repubblica. På den måde kan konduktørerne få en ekstra feriedag til tømmermændene. Værelset hvor jeg bor og som jeg generøst har fået stillet til rådighed af to flinke kunstnere og deres lille hund, ligger i Castello, så jeg måtte slæbe kufferten over den ene bro efter den anden over pladser og ned ad blindgyder, ad omveje og smutveje, indtil min arm var følelsesløs og mit tøj så gennemblødt af sved, at jeg måtte skifte underbukser. Men frem nåede jeg da.

Som kuratorassistent er det heller ikke dig, der har fest-invitationerne. Du må pænt vente til din kurator får lyst til at gå ud i byen og så snige dig ind sammen med ham - eller også må du være heldig og bare gå ned ad gaden til du får øje på en gruppe mænd i habitjakker, der står samlet foran en port. Her er det værd at bemærke, at det selvfølgelig ikke kan være et hvilken som helst slags jakker. Det må ikke være den bredskuldrede Wall Street-jakke, den med tilhørende silkeslips og brede bukser. Nej, det skal være kunstverdenjakken, den stramme slags, og gerne med firkantede briller som tilbehør. Men altså - hvis du ser sådan nogle jakker, så er det en god ide at dreje omkring og gå ind ad den port som jakker står ved - i dette tilfælde en gammel kirke af en slags. Derinde er der så endnu flere jakker og en masse kjoler også:.

Jeg gik lidt omkring og lod som om jeg hørte til og i baren var jeg så heldig at møde Sam, en bekendt fra New York, der venligt fortalte at det her var åbningen af den Amerikanske Pavillon og at desserten - der netop var ved at blive serveret - var chokolademousse med pistaciecreme og det kan jeg så godt lide. Sam spurgte også, hvad jeg havde lyst til at drikke. En prosecco, sagde jeg, for vi var jo i Italien.
'Two prosecco, please,' sagde Sam til bartenden. Men bartenderen stirrede bare på os - med foldet bag ryggen.
'No prosecco,' sagde han stift og løftede to glas fra bordet: 'Only champagne.'

Den sødlige duft af litteraturfestivaler

2011-04-30T07:11:00.007+02:00

Hvis min skrøbelige forfatteridentitet var et firma, ville Standard & Poor's rate den AA vurderet over den seneste uges tid.

Ikke nok med, at jeg bor i Brooklyn og marinerer i al den forfatterkapital som Auster og Lethem og Hustved og Moody og Eggers og JSF bryggede sammen længe før jeg satte mine beskidte maosko i Pete's Candy Store; så har jeg i de sidste fem dage sandelig også minglet rundt med en flok litterære stjerner på PEN World Voices Festival hvor jeg har tiltusket mig et arbejde.

PEN World Voices er sådan en festival, hvor kulturkonsulater og kulturinstitutter betaler flybilletter over Atlanten og overnatninger på the Standard, så en forfatter kan læse højt af sine tekster for et engageret publikum af mindst otte kvinder, der har tunge ørenringe og/eller går i bogklub hver onsdag.

Det er også sådan en festival, hvor man spiser espressosmagende creme bruleer under blåhvalen på the American Museum of Natural History og drikker champagne med Salman Rushdie på the Boom Boom Room, og også sådan en festival hvor budgettet alligevel er så smalt, at man bliver sendt på dumpster diving efter træaffald så ens til-lejligheden-nystrøgne skjorte lugter let sødligt af skraldespand, når man senere på aftenen forsøger at introducere sig for Carsten Jensen.

La Ceiba, levende

2011-04-07T17:10:00.001+02:00

I dag udkommer min novelle 'La Ceiba, levende' som en del af novellesamlingen '9 Forbrydelser' (Gyldendal).
Det er noget om to venner og en ø og et hotel og en hel masse krabber, og hvis jeg skal være rigtig teaser-trailer agtig (åh, teasertrailers: http://www.youtube.com/watch?v=3nQGxToNMhw) kan jeg da lige give et citat:

Samme bog har også fine noveller af bl.a. Jane Teller, Sanne Munk Jensen og Søren og Lotte Hammer, så det er bare med at komme afsted til boghandleren eller biblioteket!

2010: "Supremely entertaining ... a year of boundless energy and startling insight"

2010-12-29T00:45:00.006+01:00

Året er snart slut. Det betyder, at vores planet Jorden snart er på det samme sted i forhold til solen, som den var det 1. januar 2010. Den er tilbage hvor den startede. Altså slet ingen fremgang, kan man sige. Hvis Jorden var en lavere funktionær i finanssektoren ville han læse selvhjælpsbøger og tænke "Jeg føler mig så dum. Jeg forstår altså bare ikke de diagrammer".

Men det kan Jorden jo ikke gøre for. Heldigvis står det anderledes til for mig selv. Jeg er ikke det samme sted som jeg var 1. januar 2010. Hvis jeg var the San Francisco Chronicle ville jeg skrive "'2010' is a stunner. Ripe with original thought, ragged with beauty ... A massively ambitious, profoundly accomplished year."
Men det er jeg ikke, så i stedet giver jeg her et lille udpluk af årets højdepunkter.

Videre udkommer

I februar udkom min ungdomsroman Videre på Gyldendal. Receptioner, anmeldelser, oplæsninger, interviews, salgstal. Det er meget spændende alt sammen.

Kompakt Total @ Distortion 2010

Det er altså ikke bare en fest, vi lærer også noget om vores kultur, en slags godstog, der brager ud af Rhinlandet. Jürgen Paape og Justus Köhncke og Tobias Thomas og Superpitcher og Michael Mayer på én og samme aften. Og Flerquin drikker af vores stjålne champagne og kravler op på podiet med junisolen bag sig, og Axel vil ikke stoppe, han spiller 45:33 lige indtil dørmanden hiver stikket ud af kontakten.

Bach.Scient.Pol.

En bacheloropgave om regimelevetid i Ækvatorial Guinea og Hviderusland sikrede mig et BA-bevis. Efter seksten års skolegang har jeg en uddannelse. Hver dags undervisning herfra gør mig officielt klogere end mine forældre. Eller. I hvert fald bedre i stand til at sige ting som The patterns of the findings mesh well with the broad consensus in regime longevity studies, but questions the hegemonic party-regime theories of Gandhi & Przeworski (2007) and Magaloni (2008).

Manifesta 8

Skønne mennesker og oh-so-critical samtidskunst. Simon Fujiwara og Ryan Gander og Wooloo og Colonel og Laurent Grasso og Cristina David. Sol på maven hele oktober.

Welcome to New York

Fra Manifesta tog jeg min kuffert under armen og rejste til Greenpoint, Brooklyn. New York er for kold om vinteren og for varm om sommeren og du giver fem tusinde for et værelse uden varme. De mennesker jeg møder bor ikke i den her by, fordi her er behageligt. De bor her, fordi de gerne vil suge noget af byens energi. De har et projekt. Det er så forfærdeligt kynisk og så vidunderligt potent.

Ny i Ny York på det Ny Museum

2010-10-28T20:09:00.000+02:00

Manifesta 8: First we take Artforum

2010-10-22T14:52:00.000+02:00

Artforum har åbenbart bemærket min tilstedeværelse ved Manifesta og namedropper mig i deres Scene & Herd-spalte. Første gang jeg blev nævnt i Artforum var tilbage i april.

Hvor længe kan I ignorere mig, Bukdahl og Rothstein? First we take Artforum, then we take Weekendavisen!

Manifesta 8: Præsens indikativ aktiv

2010-10-18T18:27:00.001+02:00

Som en del af researchen til min næste roman arbejder jeg for tiden som assistent for Manifesta Biennalen, der denne gang finder sted i Murcia, Spanien. Manifesta 8 varer 100 dage, men de fleste af de 4.000 kuratorer og kunstnere og magasinskribenter og gallerister og embedsmænd fra regionalfonde og kunstsstyrelser og samlere og kunstbloggere og hangarounds er efterhånden taget hjem efter en hektisk uge med preview og opening og Murcia er blevet efterladt til sit sløve selv, dens tapasbarer tømt for Wayfarer-bærende 30-somethings med ARTIST-akkrediteringsskilte dinglende om halsen.

At være assistent på en biennale indebærer at oversætte for kunstnerne (spansk -> engelsk), skrive/oversætte/redigere diverse småtekster for kunstnerne, købe materialerne til deres værker (grå gaffatape, sort gaffatape, almindelig tape, anti-slipperage tape) og sågar også at bygge dem. Og fordi byen nu er så godt som tømt for big shot kunstnere er assistenterne også det primære sociale netværk for kunstnerne og så er det ud og spise skinke og montaditos og ende på den eneste bar, der spiller electronica og snakke sit mangelfulde spansk, der er lige til et kunstprojekt:

For five weeks during Manifesta 8, Mikkel Rosengaard will speak only in the present active indicative, thereby vocalizing the fluidity and the fragility of the now and questioning the idea of the present as a moment in time, discernible as intermediate between future and past.

Fuck yeah, slut med statskundskab - jeg søger sgu ind på Akademiet næste år.

Videre-mediewrap

2010-09-28T20:09:00.004+02:00

Jeg har ven, der har blogget en del mere end mig selv - faktisk helt enormt meget mere end mig selv - og hun havde to ting at sige, da hun så den her blog:

Q) Det er jo ikke en blog - den handler jo ikke om noget.
A) Og der kan jeg kun give hende ret: Det her er skamløst navlepillende, masturberende, propaganda.

Q) Men hvis det er skamløs propaganda - hvorfor fanden er der så ingen links til avis-artiklerne om dig?
A) Og se det var jo en god pointe! Anmeldelserne - i Politiken, Berlingske, 24 Timer - er blevet gennemgået tidligere her på bloggen, så her kommer et lille wrap-up af den øvrige Videre-mediedækning.

(btw - Superpitcher har lavet et skidegodt mix, der hedder Propaganda. Du kan downloade det - helt gratis og lovligt - lige her)

24 Timer - to siders artikel med fine billeder i pæne farver
http://www.24.dk/article.jsp?articleId=8238

Chili
http://issuu.com/chilimagazine/docs/chili_april_2010

Universitetsavisen
http://universitetsavisen.dk/campus/statskundskabsstuderende-skriver-drengeroevsroman

Fortællingen.dk
http://fortaellingen.dk/anmeldelse/mikkel-rosengaard-videre

Djøef Bladet
http://djoef.dk/blade/djoefstuderende/dj-oe-f-studerende-2010/dj-oe-f-studerende-nr-3-2010/statskundskaber-udgiver-bog-om-det-vilde-ungdomsliv.aspx

Corpus - CSS' magasin
http://corpus.ku.dk/arkiv/mar10/11/

Minimalliv

2010-09-06T14:53:00.000+02:00

På det seneste har jeg bemærket, at min livsførsel er blevet mere minimal. F.eks. er mit hår blevet klippet kortere. Jeg har også færre samtaler, færre produkter i mit køleskab, mindre variation i mine fysiske udfoldelser. Mine dage går med at arbejde, afkrydse to-do-lister, jage plausible grunde til at stimulere min sukkerafhængighed, høre minimal techno og vande mine stueplanter kl. 04 om natten.

Det er alt sammen et produkt af mine nye arbejdstider, hvor jeg har fyraften kl. 03, og hver nat får lov at køre gennem vores øde-bortset-fra-teenagerne-på-Gothersgade hovedstad. Hvor er alle de nataktive mennesker? Hvor er alle de kulte typer, der vader søvnløse rundt i gaderne, fyldte til bristepunktet af så meget kreativ energi, at de simpelthen ikke kan lukke øjenene. Hvor er romankarakterne, hvor er min unnamed protagonist struggling with insomnia?

Mens gaderne skuffer mig, kan jeg glædes over mit arbejde som avisartikelresumeskriver. De ting jeg læser!

Vidste du f.eks. at den danske mundharpespiller Lee Oscar har sagsøgt Pepsi for 60 mio. kr.? Og syltetøjer, marmelader og saft kan reddes fra gæring hvis man koger det op og tilsætter atamon, og ligevægtsprisen på polsukker sluttede 1. september på 800 kr. pr. ton, en stigning på næsten 300 kr. fra 2009, Ille satubris aestates peraget, qui nigris prandia moris finiet, det er latin og betyder "en mand, som afslutter sit måltid med morbær vil leve sine somre sundt".

Og når det så er weekend, og jeg ikke behøver indsamle avisviden til mit allerede bugnende overskudslager af funfacts (kom an, borddame til selv den mest kedelige 50-års fødselsdag! Jeg har et stykke fakta om alt: Tangtage på Læsø, Trædballe-Uhrhøj antenneforening, Klagenævnet for Domænenavne) og heller ikke behøver cykle gennem det natlige København, så ender jeg alligevel i minimalt belyste rum og danser til tyskere med minimalstil (don that white shirt, baby).

Ja. Det bliver en protestantisk september.

Ceci n'est pas un photoblogue

2010-07-12T01:26:00.000+02:00

Det er en forfatterblog det her - ikke ~~endnu~~ en amatørfotoblog. Men i anledning af agurketiden vil jeg gøre en undtagelse. Her er et Balkan-foto-remix af Jørgen Leths Livet i Danmark (Btw - dét er en film de burde genudsende)

En mand, der bygger en vej.

En turist.

En lille dreng.

Ugifte kvinder fra Amager. I Montenegro.

En kunstner. Hun skal til eksamen.

En by.

En mand. Han ejer en bar.

En anden by.

En kvinde. Hun bor i hovedstaden.

En mand.

En anden mand.

En sælger. Han ved noget om Moder Teresa.

To heste.

To brødre.

En mand, der sidder.

En mand, der lige har rejst sig.

En DJ. Han går ud om fredagen.

Et bjerg.

En kvinde fra alperne. Hun taler italiensk.

En mand og en kvinde og bananer.

En kvinde. Hun går i rødt.

En mand. Han går også i rødt.

A Room With a View

2010-06-23T17:38:00.000+02:00

Videre er åbenbart populær sommerferielæsning i Nordsjælland:

Selv er jeg i Montenegro hvor jeg læser Jonas T. Bengtsson og Paul Theroux og skriver novelle og har den her udsigt fra mit værelse. Forfatterromantik for alle pengene.

Dage med wiki

2010-06-01T17:15:00.004+02:00

Åh, den søde eksamenstid! De dage hvor vejret aldrig er dårligt, hvor man kan læse i fred når det regner, og gå ud og være levende når solen skinner. Man kan fx spille cykelpolo i Nørrebroparken, eller gå en tur ud til Høje Gladsaxe. Der er slet ikke så langt, som du tror. (Og når vi nu snakker om montagebyggeri, vidste du så, at Le Corbusier designede bygninger for Harvard, FN, Stalin og er manden bag the Saddam Hussein Gymnasium? Sådan en dejlig modernist)
Og når det så er gråvejr, så kan man sidde foran sin pc og læse om tertiære momenter og officialmaximen og stikke næsen forbi Maltes Spalte, der utvivlsomt er Danmarks mest undervurderede tegneserie, og så går timerne, og inden længe skal jeg ud og spise aftensmad med Christian Jungersen. Over-realisten i dansk litteratur er måske ude og tage ung-realister under sin vinge? Det var flinkt af ham.

En rigtig mandedate! Hvad skal man tage på, hvad skal man dog tage på?
- Don't dress like a wallflower, hiding behind nondescript, shapeless clothing - but also don't dress like you are trying to make a statement - especially on a first date.

- Men hvad så? Åh Google, giv mig de svar jeg søger.

- A man may be a video game fan. But he doesn't have to wear a T-shirt that proclaims it to the word.

- Well, shoot. Der røg IDDQD-trøjen.

Hvor bobo-erne holder hof

2010-05-07T15:26:00.001+02:00

Står du og skal i byen i aften? Og har du også en forfatteridentitet du skal vedligeholde? Så vil jeg stærkt anbefale at tage et smut forbi Underwood Ink i Ryesgade. Visse dage kan det føles som, at det samlede, livsledende publikum fra Bobi Bar og Props har løftet på den kollektive baret og sat kursen mod Underwood. Sidste fredag kunne man således møde følgende line-up i baren, fra venstre til højre: Lars Frost (Gyldendal), Kristian Bang Foss (Gyldendal), Amalie Smith (Gyldendal), Martin K (People's Press) og undertegnede. En litterær offensiv linje spækket med talent!
Så vil du en dag kunne give dine børn et intellektuelt knockout og sige Åh ja, det var tilbage i ti. Der hang vi altid nede på Underwood. Så kom afsted.

Men hvis du hellere vil ud og danse, så kom forbi Dunkel hvor tyske Jacob Korn vender deep tech plader, og hvor den kære Morten Regnsky (bl.a. kendt fra Videre-releasefesten) har lovet at vise sine lange ben og DJe i shorts. Jeg tror jeg vælger det sidste.

Se dét var et tidstypisk blog-indlæg.

Live-kritik/Net-kritik

2010-04-20T17:49:00.016+02:00

For et par weekender siden var jeg til fantastiske AFROVAGANZA-koncept i et kollektiv på Kanadavej på Amager. +400 gæster fester og køber alkohol og holder auktion over ting og sager som en hjemmetatoovering eller fremtiden for en beboers overskæg. Overskuddet går så til et børnehjem i Uganda.

Til den fremragende fest blev jeg tiltalt af en fyr på min egen alder. Han havde læst et interview med mig og ville benytte lejligheden til at sige, at han synes Videre lød som et plagiat af et reality-program, at den omhandlede overklasseproblemer, at den var ligegyldig og den var kun var blevet udgivet, fordi den kan sælge. Det var en rigtig fin oplevelse sådan at mærke, at jeg har sendt et værk ud i offentligheden, og at der er fremmede mennesker, der reagerer på det. Det er meget forfatteragtigt.

Når vi nu er ved kritikken: I fredags var jeg ude på Bogfestivalen på Holmen, hvor jeg blev interviewet af Zenia Johnsen fra Fortælling.dk. Hun gjorde mig opmærksom på, at de har skrevet en anmeldelse af Videre. Der står blandt andet:
"Man skal gribe fat i Bjarne Reuters Når snerlen Blomstrer eller Ina Bruhns To skridt og et lysår for at blive så effektivt og overbevisende inviteret indenfor i, hvad der rører sig i et venskab mellem drenge eller bare generelt inde i deres hjerner. (...) Videre er et flot og tankevækkende tidsbillede af unges liv i dag."

Videre @ Bogfestivalen 2010

2010-04-15T15:38:00.009+02:00

Fredag d. 16. april kl. 14.20 ( altså i morgen) bliver jeg live-interviewet om min debutroman Videre som del af Bogfestivalen 2010, der bliver afholdt 16.-17. april på Arkitektskolen på Holmen i København. Udover live-interviews vil der være mulighed for at møde inviterede forfattere i festivalens Forfatterlounge, og kulturminister Per Stig stikker sandelig også sin bebrillede næse forbi.

Beijing Boheme

2010-04-08T17:54:00.003+02:00

Når nu vi er i kunsthjørnet:
Jeg er lige kommet hjem fra Beijing hvor jeg besøgte mine to venner Martin J. Nielsen og Julia Ekström. De har byttet et semester på Kunstakademiet ud med et semester på the Central Academy of Fine Arts, for der er jo ikke noget som et stykke med den 3. Verden, når man skal være kreativ.
Det er der åbenbart en del, der har fundet ud af, for de to bydele Caochangdi (hvor Martin og Julia bor) og 798 Dashanzi var smækfyldt med gallerier, atelierer og kunstnere. Kvaliteten kan man altid diskutere, men blandt al skraldet var der også solo shows med store navne som Olaffur Eliasson (på billedet nedenfor), Kehinde Wiley og Tony Oursler, og med mere ukendte navne som Wang Qingsong og hans Three Video Projects, som jeg diggede.

Name dropping aside, Caochangdi var virkelig kineserautentisk på den fede måde. Trækul i natteluften, pekingesere som gadehunde, børn med hul i buksen til røven, kød-galore og masser af Beijing bohemer. Hvis jeg var Lonely Planet skribent (de dejlige mennesker), ville jeg skrive this art village north of 798 is quickly becoming the hot spot for anything bohemian in Beijing. Even if you're not interested in art, drop by for the Williamsburg-vibe and the cheap and tasty food at local artist hangout, Fodder Factory. Kom nu LP-drenge, headhunt mig!

Tjek kineseren bag Martin og Julia, kunstnerbaret på hovedet og kunstnerlut i hænderne. De ved hvad det handler om, derude i Beijing. Eller hvad med de her drenge:

Rå, industriel baggrund, lange frakker, sjov hat, undercut-frisure. Eller hvad med ham her:

Langt hår, store briller, grønne bukser og en mynde over benene. Det er cutting edge fashion, det dér!

Tjek mig ud i Artforum

2010-04-07T14:26:00.007+02:00

Artforum, et af verdens største kunstmagasiner, har netop udgivet deres april-udgave. Og jeg er med i det :D

I december 2009 deltog jeg blandt 3.000 andre i kunstnergruppen Wooloo's New Life Copenhagen-projekt. Projektet gik kort fortalt ud på, at jeg åbnede min bolig og delte mit hjem med et fremmed menneske, der var i København under COP15. Jeg havde glæden af, at have Artforum-skribent og to-be forfatter Daniel Boese boende i min lejlighed i to uger. Nu har han så skrevet sit review af projektet, hvor jeg selv også er omtalt. Reviewet kan læses i Artforums papirudgave, eller på Wooloo.org's blog.

Artforum har kun godt at sige om New Life Copenhagen, og det samme gælder for mig selv. Enhver, der har prøvet at have en couchsurfer eller lignende boende, kender til glæden ved at være så forholdsvist intim med et fremmed menneske i nogle dage, og så, bang, så er de væk igen, ude af dit liv. Det her er kunst, der går helt ind på livet af dig. Som da jeg ikke kunne finde saltbøssen i skabet, hvor den plejer at stå, og jeg opdager, at Daniel har stillet den på toppen af køkkenhylden, så man slipper for at fedte skabet til med sine mad-lavnings-fingre. Meget smartere!

Der er noget spændende og noget pirrende ved sådanne intense, men korte, møder. Goddag, farvel. Det var det. Videre.

Anmeld mig, elsk mig

2010-03-21T17:31:00.007+01:00

Politiken bragte i går sin anmeldelse af Videre. Det er nu en lille måned siden, at bogen udkom, så det er højst sandsynligt den sidste anmeldelse. Jeg kan selvfølgelig håbe, at Weekendavisen er fashionably late med deres anmeldelse (åh, hvem ville ikke have en sviner af Bukdahl! Smæk mig Lars, du dansk litteraturs dominator), men ikke desto mindre er det tid til et anmeldelsesopkog:

Pressen skrev!
"Her er der så meget nerve og originalitet på spil, at historien bliver hængende efter endt læsning. Det lover godt for kommende værker fra Rosengaard!" - Kari Sønsthagen, Berlingske Tidende

"Rosengaards bog er et medrivende kig ned i et funklende natteliv. En ligefrem skildring af tomhed vægelsind og fortielsen (...) skrevet i et sikkert, topmoderne sprog, der vægter farten frem for fordybelsen." - Steffen Larsen, Politiken

Hold kæft hvor det går! Men der er nu også 24timers anmeldelse, der er så tilpas vag, at jeg ikke kan finde et citat, der bringer en dom over bogen:

"Baggrunden er ikke anderledes end i andre ungdomsromaner, blot er den modsat ’pigebøgerne’ nogenlunde blottet for romantik." - Birte Strandby, 24timer

Alt i alt, en flink, blid og retfærdig behandling. Den slags, der får mig til at drømme om Lars og pisken.

Oplæsning og foredrag, Klougart + Rosengaard

2010-03-09T14:34:00.004+01:00

Torsdag d. 11. marts kl. 10 gæster jeg i selskab med Josefine Klougart mit fædrende Espergærde Gymnasium, til deres årlige forfatterarrangement. Åh, så skønt at få lov at høre sig selv snakke og få penge for det.

Josefine (f. 1985) udgav sin debutroman Stigninger og fald i januar, så temaet bliver noget i stil med Den nye generation af forfattere, Ung og udgivet, Portrait of the Artist as a Young Fool eller noget andet catchy. Det fede er, at vi ikke bare er unge og smukke og forfattere, men at vi også står godt til hinanden. Vi skriver nemlig komplet forskelligt.

Oplæsning på Literaturhaus

2010-03-03T12:32:00.005+01:00

Torsdag 4. marts (aka. i morgen) læser jeg op af min debutroman 'Videre' til Literaturhaus' ugentlige LiteraturCafé, der "fanger de sidste nye tendenser op og giver dig smagsprøver på forfatteres trykte og utrykte værker."

Arrangementet starter kl. 19 med varm mad, og kl. 20 starter indslagene.

Foruden mig, kan man opleve de franske forfattere Anne Kawala og Christophe Marchand-Kiss.

http://literaturhaus.dk/1/

You said it, Germer

2010-03-01T18:05:00.001+01:00

Jeg lever på kanten mellem to verdener. Det lyder jo meget godt - "Du lærer af både statskundskaben og litteraturen, inspiration og vitalitet kender ingen form."

Så i dag er jeg både blevet interviewet af metroXpress/24timer (der åbenbart er én og samme avis, med to ansigter udadtil: et gratis, togsædespammende, tohovedet monster) og har læst følgende fantastiske sætning:

'Højesteret tiltrådte, at de i lejelovgivningen under og efter Anden Verdenskrig fastsatte bestemmelser om huslejestop og de til en vis grad i forbindelse hermed stående bestemmelser om forbud mod opsigelse og om pligt til at udleje, der til stadighed havde været gennemført ved tidsbegrænsede love og siden 1953 med gentagne forhøjelser af de da indførte procentsatser for lejetillæg, måtte anses som en af lovgivningsmagten efter saglige hensyn foretaget almindelig regulering af huslejeforholdene, begrundet i den opståede knaphed på boliger og lokaler."

No fucking joke. Det står der fandeme. (Germer, 2007, 277) hvis du ikke tror mig.

Åh, hvor ville jeg gerne høre den sætning læst op af Bjørn Rasmussen (du hørte først hans navn her!), Olga Ravn, eller et af de andre forfatterskole-oplæsnings-talenter.

Skanky lilla

2010-03-01T01:15:00.002+01:00

En forfatteridentitet kommer ikke af sig selv, så her er en blog om mit åh-så-forfatteragtige-liv. F.eks. har jeg vedhæftet et foto fra min meget forfatteragtige bogudgivelsesfest. Bemærk lokalets rå og industrielle fremtoning og den skanky-lilla baggrundsfarve.

Jo tak, det er undergrund det her.

http://mikkelrosengaard.blogspot.com/