Hvis min skrøbelige forfatteridentitet var et firma, ville Standard & Poor's rate den AA vurderet over den seneste uges tid.
Ikke nok med, at jeg bor i Brooklyn og marinerer i al den forfatterkapital som Auster og Lethem og Hustved og Moody og Eggers og JSF bryggede sammen længe før jeg satte mine beskidte maosko i Pete's Candy Store; så har jeg i de sidste fem dage sandelig også minglet rundt med en flok litterære stjerner på PEN World Voices Festival hvor jeg har tiltusket mig et arbejde.
PEN World Voices er sådan en festival, hvor kulturkonsulater og kulturinstitutter betaler flybilletter over Atlanten og overnatninger på the Standard, så en forfatter kan læse højt af sine tekster for et engageret publikum af mindst otte kvinder, der har tunge ørenringe og/eller går i bogklub hver onsdag.
Det er også sådan en festival, hvor man spiser espressosmagende creme bruleer under blåhvalen på the American Museum of Natural History og drikker champagne med Salman Rushdie på the Boom Boom Room, og også sådan en festival hvor budgettet alligevel er så smalt, at man bliver sendt på dumpster diving efter træaffald så ens til-lejligheden-nystrøgne skjorte lugter let sødligt af skraldespand, når man senere på aftenen forsøger at introducere sig for Carsten Jensen.
0 kommentarer:
Send en kommentar