Manifesta 8: Præsens indikativ aktiv

Som en del af researchen til min næste roman arbejder jeg for tiden som assistent for Manifesta Biennalen, der denne gang finder sted i Murcia, Spanien. Manifesta 8 varer 100 dage, men de fleste af de 4.000 kuratorer og kunstnere og magasinskribenter og gallerister og embedsmænd fra regionalfonde og kunstsstyrelser og samlere og kunstbloggere og hangarounds er efterhånden taget hjem efter en hektisk uge med preview og opening og Murcia er blevet efterladt til sit sløve selv, dens tapasbarer tømt for Wayfarer-bærende 30-somethings med ARTIST-akkrediteringsskilte dinglende om halsen.

At være assistent på en biennale indebærer at oversætte for kunstnerne (spansk -> engelsk), skrive/oversætte/redigere diverse småtekster for kunstnerne, købe materialerne til deres værker (grå gaffatape, sort gaffatape, almindelig tape, anti-slipperage tape) og sågar også at bygge dem. Og fordi byen nu er så godt som tømt for big shot kunstnere er assistenterne også det primære sociale netværk for kunstnerne og så er det ud og spise skinke og montaditos og ende på den eneste bar, der spiller electronica og snakke sit mangelfulde spansk, der er lige til et kunstprojekt:

For five weeks during Manifesta 8, Mikkel Rosengaard will speak only in the present active indicative, thereby vocalizing the fluidity and the fragility of the now and questioning the idea of the present as a moment in time, discernible as intermediate between future and past. 

Fuck yeah, slut med statskundskab - jeg søger sgu ind på Akademiet næste år.