For et par weekender siden var jeg til fantastiske AFROVAGANZA-koncept i et kollektiv på Kanadavej på Amager. +400 gæster fester og køber alkohol og holder auktion over ting og sager som en hjemmetatoovering eller fremtiden for en beboers overskæg. Overskuddet går så til et børnehjem i Uganda.
Til den fremragende fest blev jeg tiltalt af en fyr på min egen alder. Han havde læst et interview med mig og ville benytte lejligheden til at sige, at han synes Videre lød som et plagiat af et reality-program, at den omhandlede overklasseproblemer, at den var ligegyldig og den var kun var blevet udgivet, fordi den kan sælge. Det var en rigtig fin oplevelse sådan at mærke, at jeg har sendt et værk ud i offentligheden, og at der er fremmede mennesker, der reagerer på det. Det er meget forfatteragtigt.
Når vi nu er ved kritikken: I fredags var jeg ude på Bogfestivalen på Holmen, hvor jeg blev interviewet af Zenia Johnsen fra Fortælling.dk. Hun gjorde mig opmærksom på, at de har skrevet en anmeldelse af Videre. Der står blandt andet:
"Man skal gribe fat i Bjarne Reuters Når snerlen Blomstrer eller Ina Bruhns To skridt og et lysår for at blive så effektivt og overbevisende inviteret indenfor i, hvad der rører sig i et venskab mellem drenge eller bare generelt inde i deres hjerner. (...) Videre er et flot og tankevækkende tidsbillede af unges liv i dag."


0 kommentarer:
Send en kommentar