Jeg lever på kanten mellem to verdener. Det lyder jo meget godt - "Du lærer af både statskundskaben og litteraturen, inspiration og vitalitet kender ingen form."
Så i dag er jeg både blevet interviewet af metroXpress/24timer (der åbenbart er én og samme avis, med to ansigter udadtil: et gratis, togsædespammende, tohovedet monster) og har læst følgende fantastiske sætning:
'Højesteret tiltrådte, at de i lejelovgivningen under og efter Anden Verdenskrig fastsatte bestemmelser om huslejestop og de til en vis grad i forbindelse hermed stående bestemmelser om forbud mod opsigelse og om pligt til at udleje, der til stadighed havde været gennemført ved tidsbegrænsede love og siden 1953 med gentagne forhøjelser af de da indførte procentsatser for lejetillæg, måtte anses som en af lovgivningsmagten efter saglige hensyn foretaget almindelig regulering af huslejeforholdene, begrundet i den opståede knaphed på boliger og lokaler."
No fucking joke. Det står der fandeme. (Germer, 2007, 277) hvis du ikke tror mig.
Åh, hvor ville jeg gerne høre den sætning læst op af Bjørn Rasmussen (du hørte først hans navn her!), Olga Ravn, eller et af de andre forfatterskole-oplæsnings-talenter.
http://maps.google.com/maps/ms?hl=da&ie=UTF8&msa=0&msid=215647909947928559376.00049805174947f20e97c&ll=40.749858,-73.969574&spn=0.14721,0.324783&z=11
SvarSlet